Det gode CV – Din hjælp til CV
Når du søger nyt job, er det gode CV en af nøglerne til at komme til samtale. Kombinationen mellem den gode jobansøgning og det gode cv er din adgangsbillet til det forjættede land og step 2 i ansættelsesprocessen – jobsamtalen
Mange spørger sig selv “Hvordan skriver man et CV” – Tænk over at dit CV er en gennemgang af dine kompetencer og erfaringer. Eftersom kompetencekrav til jobs varier, således bør dit cv også været tilpasset til lige netop det job du søger. De fleste mennesker besidder en lang række kompetencer som ikke altid er i spil i forskellige jobs. Derfor kan det være en god idé at tilpasse dit cv
Hvis du vil have killer cv’et som lige netop får dig til samtalen, skal du kun lægge vægt på de allermest essentielle ting som er vigtige for det job du søger. Eksempelvis vil det næppe være relevant at tage din gymnasium erfaring med hvis du er 45 år og har over 28 års erfaring og 10 års uddannelse.
Husk sprog og tegnsætning – CV’et er ikke en fristil, det skal være objektivt, let læseligt og i et kort men præcist sprog. Du skal tænke på at arbejdsgivere kan modtage over 100 CV’er til en stilling.
Tips og CV skabelon som virker
- Formatet på dit CV skal være let læseligt og et oversigtligt. Hvis du fremhæver du er struktureret, men samtidigt har et meget rodet CV virker det ikke troværdigt. Der er forskellige holdninger til CV’ets længde, men hold det så kort som muligt – 1-2 sider er mere end rigeligt. Er du helt ”frisk” på jobmarkedet giver det ikke meget mening med mere end en sides CV. Har du lidt mere tyngde giver det bedre mening med op til 2 sider
- Vær konsistent i format på dit CV. Brug samme skrifttype og skriftsstørrelse – du kan fremhæve vigtige kompetencer i fed, men pas på med at overdriv, da det kan forstyrre læseren. Fremhæv de vigtigste kompetencer, men tænk altid på læseren ”Less is often more”
- En af de vigtigste ting ved dit CV er at det indeholder dit navn og kontaktoplysninger. Du skal have dit navn, adresse, telefonnummer samt en mail adresse. Du bør aldrig inkludere dit cpr-nr da man aldrig kan vide hvor dit cv ender henne. F.eks. tilbyder flere jobportaler og jobnet.dk at lægge dit cv til rådighed for arbejdsgivere (og potentielle identitetstyve). Du bør heller ikke nævne race, seksuel orientering, ægteskabelig status osv. – da det ikke bør være relevant for din arbejdsgiver. Det som tæller er dine kompetencer
- Dit CV er dit personlige udstillingsvindue: Derfor skal du sørge for at markedsføre dig bedst muligt i forhold til modtageren (arbejdsgiveren). Husk altid at have det i tankerne
- Kompetencer og erfaringer: Dette er et af de vigtigste punkter. Sørg for at beskrive dine tidligere erfaringer og kvalifikationer. Du kan vælge at opbygge det kronologisk (over tid) eller i forhold til mest relevante kompetencer. Du skal fremhæve de kompetencer og erfaringer som er vigtigst for at du kan komme i betragtning til en jobsamtale. Undgå at lyve, vær ærlig – der er ingen som vinder på at rekruttere den forkerte kandidat pga. usandheder.
CV’et skal være ægte og fejlfrit. Gennemlæs for stavefejl, fjern alle unødige tillægsord og få rettet alle meningsforstyrrende sætninger. Hvis det er muligt, bør du bede din ven om at læse korrektur eller få hjælp til CV .
Med det gode CV er du allerede foran dine konkurrenter. Held og lykke
HEJ Jeg er en dame på 45 år jeg har de siste 6 år arb på maskine jeg har ingen udedalsen
Hej Gitte
Selvom du ikke har taget en uddannelse, så er det vigtigt at du får skrevet dine kompetencer ned på dit CV. F.eks. – hvad lærte du i forhold til at arbejde på/ved en maskine.
Det kunne f.eks. være at du er dygtigt til at få processerne til at køre, fik øget produktiviteten i dit område. Lavede bemandingsplaner, indkøb – eller hvad det er for nogle ting du har som en ny arbejdsgiver kan få glæde af.
Husk at fremhæve de ting som DU kan byde på i forhold til en kommende arbejdsgiver
Held og lykke på jobjagten og CV skrivningen
Redaktionen på karrierekontakten